Faste Skydearrangementer

Vi har faste træningstider to gange om ugen i sommer halvåret og tre gange om ugen i vinterhalvåret.

Onsdage på Kalvebod vil normalt bestå af kombiskydning på ca. 5 af banerne, men de resterende baner vil være tilgængelige til almindelig træning.

Lørdage på Kalvebod vil som oftes bestå af almindelig træning, men ved den første lørdag i måneden, vil der være øvelser i terrænskydning og ved den sidste vil der nogle gange være sekundskydning. Terrænskydningen vil som regel lægge beslag på ca. 5 baner og de resterende baner vil være tilgængelige til almindelig træning. De gange der vil være sekundskydning vil vi rykke ud på 12.5 meter og der vil derfor ikke være mulighed for at skyde på 25 m.

Onsdage i DGI Byen vil normalt bestå af skydning med kaliber .22 gevær/pistol/revolver og luftgevær/-pistol på 10 m. eller 15 m. bane. Her vil der ikke være mulighed for at skyde med en større ammunitionstype end kaliber .22.

Ligemeget hvilken træning man kommer til, koster det 20 kr. at træne, men så er indstiksskiverne også gratis. (Brug 10 og det hele er tjent hjem eller 5 og lidt kaffe  😛 )

(Reglerne for Kombipistol i pdf)

Faste træningstider:

Hele året: Onsdag kl. 10 – 12 Kalvebod
Hele året: Lørdag kl. 09 – 12 Kalvebod
Fra September til og
med April:
Onsdag kl. 17 – 19 DGI Byen

På nedenstående lokationer:

Kalvebod Skyttecenter
(ved Bella Center)
Selinevej 5
2300 København S
Skyttehuset
DGI Byen
Tietgensgade 65
1704 København K